Erhvervsservice Nord er et selvstændigt selskab stiftet og ejet af Skagen Erhvervsforening, Frederikshavn Erhvervsforening og Sæby Erhvervsforening.

Baggrunden for etableringen af Erhvervsservice Nord var et behov hos mange medlemsvirksomheder for at få løst en række specialiserede driftsopgaver inden for virksomhedens støttefunktioner. Samme tankegang, som i sin tid fik landbruget til at gå sammen om at løse specialopgaver i fællesskab gennem landbocentrene.

Ved at løse disse opgaver i fællesskab opnås et højt kompetenceniveau og et fagligt miljø, som ikke kan opretholdes i den enkelte virksomhed, hvor disse opgaver er relativt få. Det giver en højere kvalitet i opgaveløsningen og gør samtidig disse støttefunktionsopgaver til en variabel omkostning.

Erhvervsservice Nord leverer sine ydelser på abonnement med et aftalt timetal pr. måned inden for et interval. Det er kunden, der har ledelsesretten og ansvaret for at udnytte de aftalte timer.