Gå til hoved-indhold

Den nyetablerede lærlingeordning udvider igen partnerkredsen

Aktuelt

Lærlingeordningen, der huses hos Erhvervsservice Nord, byder nu velkommen til endnu en partner, denne gang er det Sæby Fiskeindustri A/S.

Sæby fiskeindustri A/S uddanner blandt andet elektrikere og smede, men qua de høje krav omkring uddannelseslæringsmålene sidestillet med at virksomheder bliver mere og mere specialiserede, vil Sæby Fiskeindustri A/S gerne være med til at give deres lærlinge de bedste forudsætninger for at få den bedste uddannelse, hvor lærlingene får muligheder for at berøre flere genre i fagene, og netop derfor er det delelærlinge konceptet, som Sæby Fiskeindustri A/S finder attraktivt at være en del af.

HR-chef Hanne Erlendsson fra Sæby Fiskeindustri A/S udtaler:

”Ved at samarbejde om lærlingeindsatsen sikrer vi, at den enkelte lærling får adgang til bredere erfaringer og stærkere kompetencer, samtidig med at virksomhederne får større fleksibilitet og højere faglig kvalitet. Det er en win-win-løsning, der styrker både erhvervslivet og fremtidens arbejdskraft.

Deleordningen er et godt valg for Sæby Fiskeindustri A/S, da vi ønsker at tage ansvar, samtidig med at vi drager fordel af samarbejde og videndeling på tværs af brancher.”

Og i det lys er der netop opstået en ny konstellation i lærlingen ordningen mellem Sæby Fiskeindustri A/S og Mariendal. Parterne har indgået aftale om at uddanne dele- elektrikerlærlinge.

Sæby Fiskeindustri A/S kan tilbyde deres lærlinge opgaver indenfor industri, automation og robotteknologi, og Mariendal byder ind med opgaver som alarm/sikkerhed samt husinstallationsopgaver.  

Lærlingekoordinator Charlotte Aksø Hansen, glæder sig over at Sæby Fiskeindustri A/S er kommet med som ny partner i lærlingeordningen. Sæby Fiskeindustri A/S er en stor og vigtig virksomhed i Frederikshavn kommune, og det at de har valgt at tage ansvar for dels deres egne lærlinge, men samtidig være medvirkende til at sikre kvalificeret arbejdskraft til fremtiden, glæder mig utrolig meget.

Charlotte oplyser at den første dele-lærling elektriker plads opslås inden længe samt at Sæby Fiskeindustri A/S har et ønske om at finde en samarbejdspartner i forhold til dele – smedelærlinge.

”Kvalificeret arbejdskraft kommer ikke af sig selv, min mission er derfor at det skal være lettere og mere attraktivt for virksomhederne at uddanne flere lærlinge, og ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder om at uddanne, får lærlingene mulighed for at uddanne sig indenfor andre områder af fagene, hvilket giver lærlingene faglige bredere og stærkere kompetencer samtidig med at specialiserede virksomheder har muligheden for at byde ind med at tage lærlinge” afslutter Charlotte Aksø Hansen. 

 

Kontakt Charlotte Aksø Hansen, hvis du er nysgerrig på hvad lærlingeordningen kan bidrage med i din virksomhed 

Lærlinge koordinator Charlotte Aksø Hansen , tlf 29884800, caha@erhvervsservicenord.dk

Fakta om lærlingeordningen 

Lærlingeordningen er et samarbejde mellem virksomheder, der investerer i og deler en fælles ressource til at tiltrække flere lærlinge, højne kvaliteten i uddannelserne, understøtte virksomhederne i håndteringen af lærlinge samt koordinere en turnusordning mellem partnerne således, at virksomhederne hjælper hinanden med at uddanne deres lærlinge bedst muligt til fremtiden.