Fremtidsruten vender tilbage til Sæby
Den 24. september bytter elever fra 9. klasse på Privatskolen, Friskolen, Sæbygårdskolen og Hørby/Dybvad skolebøgerne ud med cykelhjelm og virksomhedsbesøg, når de deltager i Fremtidsruten - som igen i år vender tilbage efter stor succes sidste år.
Bag initiativet står lærlingekoordinator Charlotte Aksø Hansen fra Erhvervsservice Nord, som sammen med 12 lokale virksomheder giver de unge indblik i mange forskellige brancher og uddannelsesveje.
Eleverne besøger tre virksomheder hver og møder alt fra bank og hotel til smedefag og fiskeindustri.
“Fremtidsruten skal åbne de unges øjne for mulighederne efter 9. klasse - også lokalt. Når de møder virksomhederne, bliver vejene mere konkrete,” siger Charlotte Aksø Hansen.
For at sikre en tryg og sikker cykeltur mellem virksomhederne har TrygFonden doneret refleksveste til eleverne.
Palads Teatret - Frederikshavn har sponsoreret biografbilletter til vinderne af dagens quiz.
Tak til de 12 virksomheder, der åbner dørene:
Nordmark A/S
Saeby Fiske-Industri / Saeby Fish Canners Ltd.
Robco Engineering A/S
Sæby Planteskole
Nejsiglund
Hotel Viking
Im. Stiholt A/S Sæby
Sæby Ældrecenter
Nordjysk VVS
Harde Staal ApS
Sparekassen Danmark
Nordjyske Bank
Sæby Renseanlæg

