Kom med til Håndværkerdag hos A/S Trigon – og mød vores to lærlingekoordinatorer
Her samles virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere for at sætte fokus på håndværksfagenes betydning for vores kommune og erhvervsliv – og for fremtidens adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Der er rig mulighed for at prøve kræfter med alt fra at male, mure og lave tømrerarbejde og meget mere.
Du kan også møde vores to lærlingekoordinatorer, Anette H. Sørensen og Charlotte Aksø Hansen, som sammen med Scanel International A/S, SOFT & TEKNIK A/S, KS Maskinteknik og Everllence står klar ved deres fællesstand for at fortælle om mulighederne for blandt andet lærepladser.
Derudover vil de fremvise sjove hands-on aktiviteter inden for lager, industritekniker- og elektrikerfaget.
Håndværkerdagen er for hele familien – og især for dem, der er nysgerrige på en fremtid inden for håndværk. Hvem ved? Måske finder du din næste chef, kollega eller læreplads blandt dagens mange engagerede virksomheder.
Så tag din ven, far eller lillesøster under armen og få en dag fyldt med inspiration, faglighed og højt humør.
Det er gratis, uden tilmelding – og der er parkering lige ved døren.